Skud dræber pakistansk minister

Bevæbnede mænd har dræbt en kristen pakistansk minister i Islamabad

Pakistans minister med ansvar for mindretal, Shahbaz Bhatti, er blevet dræbt ved et angreb i hovedstaden Islamabad, oplyser hospitalskilder.

Bhatti havde opfordret til ændringer af landets kontroversielle blasfemilov.

Pakistansk politi er ved at undersøge om Bhatti, der er den eneste kristne i Pakistans parlament, var det rigtige mål for angrebet.

Pakistans blasfemilov har været i fokus siden november sidste år, da en kristen mor til fire blev dømt til døden i henhold til loven.

Den 4. januar blev guvernøren for Pakistans mest folkerige provins Punjab, Salam Taseer, dræbt af skud. Taseer var også modstander af loven og havde appelleret om, at den 45-årige kristne kvinde blev benådet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen