Chauffører politianmeldes - Chefen slipper

Gate Gourmet politianmeldte på stedet to chauffører for at rapse slik og sodavand. Men en bedragerisag til 130 mio. får ikke firmaet til at ringe efter politiet

Den bedragerimistænkte Amanda Jacobsen er ikke blevet anmeldt til politiet. (Privatfoto)
Den bedragerimistænkte Amanda Jacobsen er ikke blevet anmeldt til politiet. (Privatfoto)

TV: Her jagter vi Danmarks nye 'Anna Castberg'

Firmaet Gate Gourmet, der leverer mad til flyselskaber, er særligt beskyttende overfor deres madvarer.

Det fik to af firmaets chafførere at føle, da de slog sig løs på Gate Gourmets regning med en chokoladebar og en cola, der var i overskud efter en flyrejse.

Det førte nemlig til en øjeblikkelig politianmeldelse.

Og det undrer 3F's næstformand i Kastrup, Frank vid Stein, når han kan se, at firmaet stadig ikke har politianmeldt Amanda Jacobsen, der angiveligt har stjålet hele 130 millioner kroner.

- Politiet kom ud og arresterede dem på arbejdspladsen og kørte dem væk for øjnene af deres kolleger. Vi mente ikke, at det var en politisag, men det gjorde de i virksomheden, siger Frank vid Stein til ekstrabladet.dk.

Hemmelig overvågning
De to uheldige chokoladetyve blev fanget på overvågningskameraer, der var blevet sat op, mens Amanda Jacobsen var direktør for Gate Gourmet i Danmark. Den hemmelige overvågning skete uden medarbejdernes kendskab.

Ingen sag lader til at være for lille, når det handler om tyveri. Det er tilsyneladende en principsag for Gate Gourmet, når deres medarbejdere snupper en cola.

Derfor kan det fortsat undre, at ingen er blevet anmeldt til politiet i bedragerisagen, hvor fimaet selv oplyser, at der er svindlet for 130 millioner kroner.

Læs også: Bedrageriet kunne undgås med ét opkald

- Det pisser mig fuldstændig af, at der ikke sker en politianmeldelse med sådan noget. Det er den forskelsbehandling, der irriterer mig. Man hænger den ene gruppe ud, men ikke vil hænge de andre ud, siger Frank vid Stein fra 3F.

Gate Gourmet: Ingen holdning
Virksomheden er fortsat meget lukket overfor spørgsmål. Her vil man ikke forklare, hvorfor der ikke er sket en anmeldese af bedrageriet, som formodes at være begået af Amanda Jacobsen.

Læs også: Nogen holdt hånden over svindelanklaget

Daglig leder Per Hansen har kun få ord til ekstrabladet.dk.

- Hvis medarbejdere uberettiget fjerner virksomhedens ejendele, så reagerer vi på det som enhver anden virksomhed. Men hvad der sker i andre dele af virksomheden, har jeg ikke indflydelse eller mening om, siger Per Hansen.

Han vil ikke komme ind på bedrageriet, der bliver håndteret i Schweitz. Han vil heller ikke sige noget om chokolade-fyringen. Dengang var han ikke ansat i virksomheden.

Læs også: Svindelanklaget: Kvinder må gøre 'noget ekstra'

Hængt ud på opslagstavlen
Frank vid Stein fra 3F har stor forståelse for, at man ikke skal stjæle fra sin virksomhed, men han mener, at Gate Gourmet overreagerede over for de to politianmeldte chaufførere.

- Der stod på opslagstavlen, at de var blevet fyret. Og hvis der var andre med dårlig samvittighed, kunne de henvende sig, så ville de nøjes med en fyring og undgå en politianmeldelse, siger næstformanden for 3F i Kastrup.

Sagen mod de to chaufførere kører stadig, og derfor ønsker de ikke at udtale sig.

Skærm

Hent flere
Hent flere