Svindelanklaget fyret efter stripshow

Amanda Jacobsen fik sparket efter et frækt optrin med nissepiger til et formiddagsmøde, men blev genansat. Et halvt år senere var hun direktør

Amanda Jacobsen blev topdirektør et halvt år efter sin genansættelse. (Privatfoto)
Amanda Jacobsen blev topdirektør et halvt år efter sin genansættelse. (Privatfoto)

Nogen har givet svindelmistænkte Amanda Jacobsen meget lang snor. Det mener flere nuværende og tidligere ansatte hos Gate Gourmet.

Selv da hun blev fyret for at have arrangeret et stripshow for firmaets penge for en kollega, var der nogen, der holdt hånden over hende. Hun blev genansat, og et halvt år efter var hun direktør.

Læs også: Bedrageriet kunne undgås med ét opkald

Nissepiger i arbejdstiden
Flere af Ekstra Bladets kilder har set stripperne troppe op på arbejdspladsen en formiddag i december i 2004.

- Jeg husker det som nissepiger, der kom midt i et møde midt om formiddagen og strippede. Jeg så ikke selv stripshowet, men jeg så pigerne, siger en medarbejder.

Læs også: Svindelanklager: Kvinder må gøre noget ekstra

Flere kilder bekræfter stripnummeret, og det var angiveligt firmaet, der betalte. Finansdirektøren i Gate Gourmet skulle giftes, og det skulle fejres.

Tilbage på toppen efter fyring
Det frække optrin skulle have været over grænsen, og flere kvindelige ansatte klagede over episoden. Det skulle være sket den 15. december 2004.

Ekstra Bladet er i besiddelse af en opsigelse af Amanda Jacobsen, som daværende personaledirektør, Dennis Clausen, står som forfatter af.

Læs også: Svindelanklaget eeelsker dyre biler

Den er dateret til 23. december 2004. Et halvt år senere var Amanda Jacobsen avanceret til topchef i virksomheden.

Ved du noget om Amanda Jacobsen og hendes mand? Så send en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller en mail til 1224@eb.dk.

Skærm

Hent flere
Hent flere