Politi fanger dieseltyve i rockerborg

Betjente i Vejle anholder tre dieselduftende tyveknægte ved den lokale rockerborg. Sigter dem efter både straffe-, færdsels- og miljøloven

Der var omkring 20 personer i og omkring rockerborgen, da politiet rykkede ud efter fyrene med diesel på de lange fingre. (Foto: Indsatsfotografen)
Der var omkring 20 personer i og omkring rockerborgen, da politiet rykkede ud efter fyrene med diesel på de lange fingre. (Foto: Indsatsfotografen)

Tre mænd sjasker rundt med hundredevis af liter ulovlig diesel, da en patruljebil fra lokalpolitiet i Vejle onsdag aften triller forbi Hell's Angels-rockerborgen på Jellingvej.

Mændene flytter med haveslanger og dunke den sandsynligvis stjålne dieselolie fra to 1000-liters-tanke i en hvid varevogn. Og det gør de for øjnene af politiet.

- Det syntes de åbenbart var en god idé at fortsætte med, siger politikommissær Hans Hoffensetz til ekstrabladet.dk.

Læs også: Shell hænger benzintyve ud med foto

De stopper først, da flere betjente i patruljevogne når frem og anholder dem for dieseltyveri. En fjerde bliver anholdt, fordi han råber 'fucking nar' efter betjentene, der beslaglægger varevogn, pumpeudstyr og de 500 liter, der er tilbage i tanken.

Lang liste af ulovligheder
Ingen af mændene vil forklare, hvor de har de store mængder brændstof fra.

- Og det bestyrker selvfølgelig vores mistanke om, at de ikke lovligt er kommet til det, siger politikommissæren.

Læs også: Dieseltyve taget på fersk gerning

Men politiet nøjes ikke med at sigte de tre for dieseltyveri. Hvis det står til ordensmagten skal de straffes for ulovlig transport af brandfarligt gods. Men også miljøloven kommer sandsynligvis i aktion, fordi de spilder så meget under omlastningen.

Vejle Brandvæsen bliver også tilkaldt for at rydde op efter de tre mænd med tilknytning til rockerborgen.

1 af 2 Brandfolk måtte rydde op hos rockerne. (Foto: Indsatsfotografen)
2 af 2 Der var omkring 20 personer i og omkring rockerborgen, da politiet rykkede ud efter fyrene med diesel på de lange fingre. (Foto: Indsatsfotografen)

Skærm

Hent flere
Hent flere