I dag siger moren farvel

Den ulykkelige mor får brug for at tale med venner og familie efter bisættelsen

Det bliver i Gl. Holte Kirke, at den sønderknuste mor og resten af familien tager afsked med de tre små børn, der blev myrdet af deres far i Birkerød. (Foto: Klavs Bo Christensen)
Det bliver i Gl. Holte Kirke, at den sønderknuste mor og resten af familien tager afsked med de tre små børn, der blev myrdet af deres far i Birkerød. (Foto: Klavs Bo Christensen)

I dag skal en ulykkelig mor fra Birkerød tage afsked med sine tre børn i Gl. Holte Kirke. Børnene på to, otte og ti år blev dræbt af hendes eksmand tidligt om morgenen sidste onsdag.

Hvordan man skal tackle en så ufattelig svær situation kan være ubegribeligt, men Morten Holler, psykolog og leder af Dansk Krisekorps, har nogle råd til, hvad der er bedst for at komme et lille skridt videre i hendes bearbejdelse af sorgen.

Læs også: Præsten: Umenneskeligt svært for familien

Morten Holler understreger, at han ikke kan udtale sig i den konkrete sag, men i generelle vendinger vil han gerne udtale sig om, hvad man kan gøre i en så umenneskelig situation.

Sorgen skal bearbejdes
– Generelt kan man sige, at bisættelser og hele processen med bedemanden, snakken med ham og med den familie, hun har, eller med venner som kan hjælpe hende med at ordne bisættelsen, og hvordan det hele skal se ud, er en sorgbearbejdende proces i sig selv, siger han.

Morten Holler fortæller, at det er klart, det gør ondt, og det kalder alle smerterne frem, når man kommer så tæt på og skal ind i kirken og se kisten og måske endda se børnene.

Læs også: Han planlagde drabene på sine børn

Men alle delprocesserne, selve de følelsesmæssige involveringer, som at man skal tale med venner og bekendte og bedemænd, og det at man skal gennemleve hele ritualet, er en del af den sorgbearbejdende proces.

Uden alkohol
– Generelt kan det kun anbefales, at efterladte er med til at planlægge og gennemføre bisættelsen. Og at vedkommende er så klare i hovedet som overhovedet muligt –uden at være på piller og uden at have drukket alkohol for at dulme smerten. Man skal prøve at være klar i sjælen og i hovedet.

Det gælder om at være mindst muligt påvirket af alt muligt andet, så man virkelig kan sanse og høre, hvad der sker, siger Morten Holler.

Krisepsykologen forklarer, at det også er klogt at lave aftaler med familiemedlemmer og venner om at tage noter eller holde fast i, hvad præsten siger, fordi moren risikerer ikke at kunne huske det bagefter.

Læs også: Faren ikke velkommen i kirken

– Man er så dybt inde i sig selv af den dér oplevelse, at man lever i sin egen verden i lang tid op til, lige under og lige efter en bisættelse.

Så det er klogt at få nogle til at hjælpe sig med at erindre. Ved at skrive ned, tage billeder eller få præstens tale skrevet ud, så hvis hun får brug for det, så kan hun få adgang til det. Det er ofte godt, siger Morten Holler.

Han understreger, at det også er vigtigt at få talt med venner og familie ved seancen efter bisættelsen.

Husk dem i kærlighed
Leif Bork Hansen, der er sognepræst ved Lyngby Kirke, har før oplevet begravelser, hvor de pårørende har været i så dyb sorg, at det nærmest har været umuligt at komme videre. Men af og til har de pårørende alligevel følt sig styrket selv i håbløse situationer, siger han.

Læs også: Aflivede hunden før familietragedien

– Det, der er så vigtigt, er, at det ikke skal have været forgæves, at de børn har levet. Det at moren altid, selv når det har været mest fortvivlet, må huske, at det ikke har været forgæves. Hun skal altid huske dem i kærlighed, og på den måde, om det er muligt, kan hun høre et håb i det, siger Leif Bork Hansen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen