Dømt for talrige sexkrænkelser: Løsladt af landsretten

44-årige Gert Steen Christensen blev dømt tirsdag - onsdag var han på fri fod

Gert Steen Nielsen sexmisbrugte genboens små døtre. Nu er han dømt - og løsladt. (Privatfoto)
Gert Steen Nielsen sexmisbrugte genboens små døtre. Nu er han dømt - og løsladt. (Privatfoto)

Selv om den 44-årige Gert Steen Christensen omgående blev varetægtsfængslet, da retten i Holbæk havde sendt ham tre år bag tremmer for sexmisbrug af sin bedste vens to små døtre, har Østre Landsret en anden opfattelse.

Manden blev efter at have kæret fængslingskendelsen allerede løsladt i går, oplyser anklageren Peter Ahleson til Ekstra Bladet.

Landsretten begrunder løsladelsen med, at det er lang tid siden, forbrydelserne blev begået.

Den tidligere ejer af DK-tanken i Bjerge på Vestsjælland blev dømt for forsøg på voldtægt og adskillige tilfælde af anden kønslig omgang end samleje med pigerne, fra de var seks til de var 12 år gamle.

Søstre får erstatning
Han skal desuden betale henholdsvis 60.000 og 30.000 kroner i erstatning til sine ofre.

Manden har hele tiden hævdet, at han blot krænkede søstrenes blufærdighed ved at ’pille lidt ved dem’.

– Gert fortrak ikke en mine i retten, selv om vi begge to sad og græd. Det var først, da han hørte dommen, han reagerede. Han havde formentlig regnet med, at han ville blive frikendt, siger søstrene til Ekstra Bladet.

Gert Steen Christensen tænker nu over, om han skal anke dommen.



Læs mere i Ekstra Bladet torsdag. Smut i kiosken eller køb eBladet her

- INTERVIEW MED GERTS OFRE: Bagefter sagde han altid: 'Det er vores lille hemmelighed'

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen