Sandberg holder flæskestegsfest

Brian Sandberg om jul bag tremmer - og så har kendis-rockeren fået ny kæreste

Brian skal holde jul med fængselsvennerne og formentligt kommer hans nye kæreste også på besøg i fængslet, hvorfra disse billeder er taget.(Privatfoto)
Brian skal holde jul med fængselsvennerne og formentligt kommer hans nye kæreste også på besøg i fængslet, hvorfra disse billeder er taget.(Privatfoto)

Jul bag tremmer er ikke noget nyt fænomen for Hells Angels rockeren Brian Sandberg. Men det er første gang, at han har et barn, som må holde jul uden sin far.

- Heldigt nok skal han faktisk være hos sin mor i år, da vi skiftes hvert år, nu hvor vi ikke er sammen mere. Men selvfølgelig bliver vores familier, børn og kærester da ramt af denne her sag, siger Sandberg i et brev, han har skrevet Ekstra Bladet.

Ny kæreste på besøg
- Nu hvor jeg kan modtage ukontrolleret besøg, håber jeg at se Oliver den 24. december i et par timer, og så kan vi holde en lille jul i besøgslokalet så godt som muligt. Mine forældre og min kæreste må også komme nu, siger Sandberg.

Hvem hans nye påhæng er, ønsker han dog ikke at oplyse noget om.

Siden anholdelsen i maj har HA-rockeren nægtet sig skyldig i alle de sigtelser om to drabsforsøg og opfordring til vold. Han forventer, at han og de øvrige 15 sigtede i det store sagskompleks bliver frifundet, når retssagen får en afslutning til sommer.

Flæskesteg med vennerne
Brian Sandberg sidder sammen med et andet Hells Angels medlem fra Ishøj South End, en prospect fra Copenhagen afdelingen og en prospect fra Odense. De skal fejre jul sammen.

- Vi skal da have en stor flæskesteg med alt hvad dertil hører, og vi slutter da også af med risalamande og kirsebærsovs, fortæller Sandberg.

De indsatte kan sidde sammen et par timer juleaften indtil klokken 21, hvor hver indsat bliver låst inde i hver sin celle.

- Så står den på slik og film, inden det er godnat, skriver Sandberg.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere