Bombemand advarede svenskerne

- Nu skal jeres børn, jeres døtre og søstre dø, skriver ukendt afsender i en mail til svensk nyhedbureau

Det svenske nyhedsbureau TT modtog, kort før selvmordsbomberen sprængte sig selv i luften, en e-mail, hvor det svenske folk blev advaret.

Afsenderen henvender sig i emailen til den svenske efterretningstjeneste og til 'Sverige og det svenske folk'.

Twitter bliver der skrevet hundredevis af opdateringer om selvmordsbomberen i Stockholm, og der meldes om det største politiopbud i nyere svensk historie.

Der henvises i mailen til, at svenskerne er stille omkring kunstneren Lars Vilks, som blandt andet har tegnet muslimernes profet Muhammed som en hund, og desuden er tavse om de svenske soldater i Afghanistan.

- Nu skal jeres børn, jeres døtre og søstre dø, lige såvel som vore brødre og søstre og børn dør, hedder det i mailen, der fortsætter:

- Vore aktioner vil tale for sig selv, så længe I ikke slutter jeres krig mod islam og fornedrelse af profeten og jeres dumme støtte til grisen Vilks, står der.

Læs: Selvmordsbomber midt i Stockholm

Cirka 10 minutter efter, at mailen tikkede ind eksploderede en Audi i Olof Palmes Gata i centrum af Stockholm, kort efter sprængte bombemanden sig selv ihejl.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen