Her er den anholdte 45-årige

Den 45-årige, der sigtes som sexuhyret fra Amager til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut

Her føres den anholdte 45-årige ind til en undersøgelse på Retsmedicinsk Institut i aften.(Foto: kenneth Meyer)
Her føres den anholdte 45-årige ind til en undersøgelse på Retsmedicinsk Institut i aften.(Foto: kenneth Meyer)

Her bliver den 45-årige, der er sigtet for et kvindemord og to voldtægter på Amager, ført ind på Retsmedicinsk Institut ved Rigshospitalet.

Han skal underkastes en personundersøgelse, som det er rutine i sager af så alvorlig karakter. En retsmediciner undersøger hans krop og tøj og laver en foreløbig vurdering af hans psykiske tilstand.

Personundersøgelsen skal først og fremmest sikre eventuelle spor fra de forbrydelser han sigtes for.

Men voldtægten på Amager blev begået for syv uger siden, så der er næppe spor fra offeret på den sigtede.

Derfor var den 45-årige heller ikke som normalt iført en overtræksdragt af plastic og poser på hænderne, som anholdte, der har friske spor på sig, altid iføres.

Efter undersøgelsen på Retsmedicinsk Institut køres den 45-årige til overnatning i Vestre Fængsel.

Drabschef Ove Dahl har netop oplyst, at den 45-årige nu formelt er blevet sigtet for drab og to voldtægter. Han nægter sig skyldig og ønsker ikke at udtale sig til politiet.

Hvis du kender noget til den anholdte 45-årige så tip os på sms/mms 1224 eller mail 1224@eb.dk

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen