Hund fanget i brændende bil

Unge stak ild til bil med hund i. Den overlever formentlig ikke

Brandvæsenet fik slukket ilden i bilen. Straks før var hunden blevet reddet ud af den røgfyldte kabine.(Foto: Uffe Kongsted)
Brandvæsenet fik slukket ilden i bilen. Straks før var hunden blevet reddet ud af den røgfyldte kabine.(Foto: Uffe Kongsted)

En hund blev i dag fanget i en brændende bil og den overlever formentlig ikke.

Et vidne til episoden forklarer, at det var en gruppe unge, som satte ild til bilen.

Kl. 15.45 modtog Københavns Politi en anmeldelse om brand i en bil på Åboulevarden ved Nørrebro i København. Situationen spidser til, da de finder ud af, at der sidder en kamphund fanget i den brændende kabine.

Politiet havde kort forinden selv parkeret bilen for ejeren, der var blevet anholdt for at køre bil i medicin- eller stofpåvirket tilstand. Men hunden fik ikke lov til at komme med på politigården, og den blev låst inde i den bordeaux-farvede Opel Astra.

Et vidne på stedet forklarer til ekstrabladet.dk, at en mindre gruppe indvandrere pludselig samlede sig rundt om bilen, efter politiet var kørt af sted med føreren.

-De forsvandt igen, men så kom en af dem tilbage og begyndte at kredse rundt om bilen. På en eller anden måde fik han stukket noget ind i kabinen, og pludselig var den fuld af røg og flammer, mens vi kunne høre hunden gø indefra kabinen, fortæller vidnet.

Personen forklarer samtidig, at et par gutter stod klar rundt om hjørnet med en cykel, som den mulige ildspåsætter flygtede på. En hurtig politimand på stedet fik knust sideruden med sin knytnæve og revet hunden ud.

Brandfolk gav hunden ilt på stedet, pakkede den ind i et folietæppe og bar den til dyreambulancen.

Hunden er bragt til Landbohøjskolen og overlever formentlig ikke.

Politiet laver en brandundersøgelse af bilen, og kan ikke helt udelukke at bilen kan have selvantændt. Et af hjulene kørte på den ene fælg, fordi dækket var krænget af efter et mindre uheld.

1 af 3 Kamphunden fik ilt fra en maske.(Foto: Uffe Kongsted)
2 af 3 Brandfolkene behandlede den røgforgiftede hund på stedet, men ifølge politiet overlever den næppe.(Foto: Uffe Kongsted)
3 af 3 Brandvæsenet fik slukket ilden i bilen. Straks før var hunden blevet reddet ud af den røgfyldte kabine.(Foto: Uffe Kongsted)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen