Efterlyst for drab på dansk turist

En engelsk mand er efterlyst for drabet på danskeren Lars Toft Jensen

Sketch af den efterlyste 'John'.
Sketch af den efterlyste 'John'.

Ekstrabladet.dk kunne den 5. oktober fortælle, at danskeren Lars Toft Jensen var blevet overfaldet i feriebyen Pattaya i Thailand og efterfølgende død af sine kvæstelser.

Lars Toft Jensen var ejer af baren 'På trapperne' i Ølstykke.

Læs: Dansker død i Thailand

Pattays politi efterlyser nu en britisk mand, de mener forvoldte skaderne, som Lars Toft Jensen senere døde af - han blev 42 år.

Den efterlyste brite er identificeret som 'John', han er i 50'erne og måler 180 centimeter.

Nybagt far
Lars Toft Jensen var rejst til Pattaya med sin thailandske kone Ratchanok Kamme og deres tre måneder gamle søn.

Mens Ratchanok Kamme var rejst til byen Rayong for at vise sønnen til sine forældre, tog Lars Toft Jensen hen på det populære danskersted Orn Bar.

På Orn Bar endte Lars Toft Jensen ifølge Pattaya Mail i et skænderi med den nu efterlyste 'John' over en af værtinderne, den 42-år gamle Amintra Chantapan.

Vidner fortalte, at 'John' eller en af 'Johns' britiske venner slog Lars Toft Jensen i gulvet.

Politiet blev tilkaldt og fik stoppet slagsmålet.

Kom tilbage
Lars Toft Jensen skulle efterfølgende have forladt baren, men vendte en halv time senere tilbage og slog en af de to britiske mænd i gulvet.

'John' slog derefter Lars Toft Jensen omkuld og hamrede danskerens hovede gentagne gange ned i gulvet.

Smurt ind i blod, gik Lars Toft Jensen tilbage til sit hotel.

Et par timer senere blev Orn Bars medarbejder Satisra Wetsuwan bekymret for Lars, som ifølge Pattaya Mail ofte besøgte byen, og tog hen på hans hotel, for at se om alt var i orden.

På hotellet fandt hun Lars Toft Jensen bevidstløs.

Hun tilkaldte en ambulance, som kørte lars Toft på hospitalet.

Lægerne fortalte, at han led af vand i hjernen samt andre skader.

Lars Toft Jensen døde få dage senere.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere