Castro kaster skylden på sine ofre

Flere amerikanske medier hævder at være i besiddelse af et brev, som angiveligt er skrevet af Ariel Castro i 2004. I brevet fremgår det, at Castro indrømmer sit misbrug af de piger, som han bortførte

Ariel Castro giver de tre piger skylden for, at han bortførte dem i et brev, som han angiveligt skrev i 2004. (Foto: AP Photo/Cleveland Police Department)
Ariel Castro giver de tre piger skylden for, at han bortførte dem i et brev, som han angiveligt skrev i 2004. (Foto: AP Photo/Cleveland Police Department)

- De er alle her mod deres vilje, fordi de begik en fejl ved at sætte sig ind i en bil med en totalt fremmed, skal Ohio-bortføreren Ariel Castro have skrevet i et brev i 2004.

Flere amerikanske medier deriblandt CNN og CBS News hævder, at de er i besiddelse af brevet, hvor Castro angiveligt beskriver detaljeret, hvordan han bortførte Amanda Berry, Gina De Jesus og Michelle Knight.

Se også: Bortført pige sultet og tævet til abort

De tre piger blev alle bortført indenfor en radius på under 500 meter under fem kilometer fra rædselshuset i Cleveland, hvor de blev holdt fanget og seksuelt misbrugt i over ti år.

Se på kort nederst i artiklen, hvor Amanda Berry, Gina De Jesus og Michelle Knight forsvandt.

- Jeg er en seksualforbryder. Jeg har brug for hjælp, skal Ariel Castro have skrevet i brevet, som FBI skal have fundet efter en ransagelse af Ariel Castros hus.

Se også: Sådan blev kvinderne bortført

I brevet skriver Castro også at han blev misbrugt som barn og voldtaget af en onkel.

52-årige Ariel Castro beskriver også, at han vil testamentere alle sine penge til de tre piger, som han havde bortført. Derfor bliver det af politikilder betragtet som et selvmordsbrev.







De amerikanske medier henviser alle til, at de har fået brevet fra politikilder tæt på efterforskningen.

De mange lækager fik torsdag Clevelands borgmester Frank Jackson op i det røde felt. På en hasteindkaldt pressekonference meddelte han, at alle medarbejdere havde fået at vide, at de under ingen omstændigheder måtte udtale sig om sagen med mindre, de har fået tilladelse.

- Jeg ville ikke holde denne pressekonference, hvis jeg ikke mente, at budskabet er nødvendigt, pointerede borgmesteren og bad samtidig om, at medierne skulle give ofrene og deres familier ro til at komme sig.

1 af 2 Flere medier skriver, at Ariel Castro skrev selvmordsbrev i 2004. (Foto: AP).
2 af 2 Ariel Castro giver de tre piger skylden for, at han bortførte dem i et brev, som han angiveligt skrev i 2004. (Foto: AP Photo/Cleveland Police Department)