Avis: Lors var kvalitetsbokser

Bombemanden bliver rost i forbindelse med et boksestævne

Lors Doukaiev har en tydelig boksetud, der har synlige tegn efter de tyve boksekampe, han har på bagen (Politifoto)
Lors Doukaiev har en tydelig boksetud, der har synlige tegn efter de tyve boksekampe, han har på bagen (Politifoto)

Lors Doukaiev har bokset tyve kampe - af dem har han vundet de tolv og to er endt uafgjort. Han bokser i vægtklassen under 69 kilo, er født den 12. januar 1986 og boksede sin sidste kamp den 23. januar 2010. Se hele hans rekordliste.

Hvis B.T.'s oplysninger om bombemanden holder stik, er det altså denne Lors Doukaiev, der blev anholdt i København i fredags, efter en eksplosion på Hotel Jørgensen.

Det fortæller politiet om på en pressebriefing klokken 11 i dag.

Etbenet kvalitetsbokser
Den belgiske nyhedsside l'avenir skriver i forbindelse med et boksearrangement i december 2009, at arrangørerne har medtaget flere 'kvalitetsboksere':

'Således møder den etbenede Lors Doukaiev Gantois Bouchentouf', skriver l'avenir i deres foromtale af boksestævnet.

Doukaiev tabte dog kampen mod Bouchentouf på point.

Sagen overdraget til myndighederne
Han boksetræner i klubben Boxing Club Cocktail, Albert Syben fortæller i B.T. om ham, at han har bokset i fem år - dog ikke ret meget det seneste stykke tid.

ekstrabladet.dk har forsøgt at få fat i boksetræner Albert Syben i Belgien, men han tager ikke længere sin telefon. Ifølge Ritzau, der har været i kontakt med Sybens kone, vil han ikke længere udtale sig om sagen.

Sagen er nu angiveligt overdraget til de føderale myndigheder i landet.

1 af 2 Albert Syben er boksetræneren, der mener, at bombemanden er hans gamle elev Lors Doukaiev
2 af 2 Lors Doukaiev har en tydelig boksetud, der har synlige tegn efter de tyve boksekampe, han har på bagen (Politifoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen