Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Fik hagekors skåret i panden

POLITISK ATTENTAT: Kandidat for Sverigedemokraterne blev overfaldet af to mænd uden for sin lejlighed

David von Arnold Antoni blev fredag aften maltrakteret af to arabisktalende mænd i sit hjem i Malmø, blot fordi de er politisk uenige med ham, siger talsmand for Sverigedemokraterne. (Privatfoto)
David von Arnold Antoni blev fredag aften maltrakteret af to arabisktalende mænd i sit hjem i Malmø, blot fordi de er politisk uenige med ham, siger talsmand for Sverigedemokraterne. (Privatfoto)

Fredag aften blev David von Arnold Antoni, kandidat for Sverigedemokraterne, overfaldet af to mænd uden for sin lejlighed i Malmø.

Mændene trængte herefter ind i hans lejlighed, hvor en af gerningsmændene holdt ham fast, mens den anden skar et hagekors i panden på Antoni, som stadig er for rystet til at deltage i et interview.

Værre dag for dag
Kent Ekeroth, der kandiderer til posten som international sekretær for Sverigedemokraterne, fortæller, hvad han mener om overfaldet.

Han talte med David von Arnold Antoni dagen efter episoden.

- Vi er overbeviste om, at det er et politisk motiveret overfald. Det viser, hvordan situationen er i Sverige. De to mænd, der gjorde det, var arabere.

- Antoni mente, de talte arabisk og svensk med arabisk accent. Vi kan se, hvordan politisk vold for hver dag bliver værre og værre og bliver en del af det svenske politiske liv, siger Kent Ekeroth til Ekstra Bladet.

Voldelig kultur Ifølge Ekeroth skyldes det grove overfald den indvandrer-politik, der føres i Sverige:

- ' De' bringer deres voldelige politiske kultur med sig, som vi ser hver dag i deres egne lande. Det viser præcis, hvad vi advarer mod. Vi har set det i så mange år. Det bliver bare værre. Det bliver mere voldeligt, og ' de' vil ikke respektere ytringsfrihed, retten til at have sine egne meninger og alle vore vestlige værdier, siger Kent Ekeroth.

Får måske ar
Han mener, at overfaldsmændene kommer fra venstrefløjen i Sverige. Ifølge Kent Ekeroth skal David von Arnold Antoni nok komme sig fysisk:

- Heldigvis skar de ham ikke for dybt i panden. Han får måske ar, men vi ved det ikke endnu. Det psykiske er nok værre i det her tilfælde.

I bund og grund torterede de ham. De var i hans lejlighed i 15 minutter. De skar i ham i to-tre minutter, siger Kent Ekeroth.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen