Mistænkt voldsmand meldte sig selv

En offentlig efterlysning gav resultat, da den formodede gerningsmand til et voldeligt overfald i Århus meldte sig selv

En mistænkt voldsmand gav torsdag aften fortabt og meldte sig selv til politiet i Århus.

Det skete efter at Østjyllands Politi tidligere på dagen gik ud med vellignende billeder af manden.

Han er sigtet for at have overfaldet to kvinder ved en hæveautomat på Telefontorvet i maj måned.

Politiet er først nu gået ud med sagen, fordi det har taget tid at få fat på billederne fra bankens overvågningskamera.

De to kvinder blev slået i henholdsvis ansigtet og baghovedet af den ophidsede gerningsmand.