Ung knøs lavede graffitihærværk på DSB-ansat

Først fik toget en omgang farve, og derefter kom turen til en DSB-ansat

En 19-årig mand blev taget på fersk gerning af en DSB-ansat, da han var i færd med at udøve graffiti på et skur og et tog.

Det fik dog ikke den unge mand til at fjerne fingeren fra spraydåsen. Han begyndte i stedet, at male graffiti i hovedet på den DSB-ansatte, der dog stædigt tilbageholdte den unge farveglade fyr.

Festen stoppede dog kort efter, da en politipatrulje fra Østjyllands Politi ankom og anholdte den 19-årige mand.

Episoden fandt sted i lørdag aften klokken 23.38 i Lystrup ved Århus, og den unge mand vil nu blive sigtet for hærværk og vold mod tjenestemand.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen