Fik sin varevogn ned i skridtet

En mand fra Nordsjælland fik i eftermiddag sin varevogn ned over sig, da han var i gang med at reparere køretøjet

Det var denne varebil, der væltede ned i skridtet på den uheldige mand fra Gørløse. (Foto: Michael Jørgensen)
Det var denne varebil, der væltede ned i skridtet på den uheldige mand fra Gørløse. (Foto: Michael Jørgensen)

En mand blev i eftermiddag fløjet med akuthelikopteren til Rigshospitalet fra sin bopæl i Gørløse i nordsjælland.

Manden har sandsynligvis pådraget sig indre kvæstelser efter et uheld på bopælen, da han var ved at reparere sin varebil, som var - skulle det vise sig - utilstrækkeligt klodset op.

- Under reparationen svigtede opklodsningen af bilen, og forenden af bilen og det ene hjul faldt ned i mandens skridt og ned over hans underliv. Han råbte på hjælp, og det tilkaldte redningspersonale fik manden frigjort. Lægen vurderede, at manden, der var ved bevidsthed, skulle på Rigshospitalet og behandles for sine skader og tjekkes for eventuelle indre kvæstelser, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi, Dan Houtved til ekstrabladet.dk.

Da der ikke er tale om en forbrydelse men en ulykke på mandens private bopæl, gør politiet ikke yderligere ved sagen.