Udvist narkohaj fik millioner fra røverier

En dømt narkohaj er ikke sendt ud af Danmark, selvom han er udvist for evigt. Nu sigtes han for hæleri af seks-syv mio. kr, der er udbytte fra et røveri

I 2003 fik han 12 års fængsel for handel med kokain og fremstilling af falske pas og han blev udvist for bestandigt af Danmark.

I dag blev den 53-årige statsløse palæstinenser sigtet i Københavns dommervagt for hæleri af seks-syv millioner kr., der ifølge politiet stammer fra et røveri, som politiet endnu ikke har identificeret.

Den 53-årige blev løsladt sidste år, men blev - trods Østre Landsrets dom - alligevel ikke udvist af Danmark.

Myndighederne turde ikke sende ham hjem til Libanon, hvor han er født, fordi han hævder, at Israel forfølger ham, erfarer ekstrabladet.dk.

Den 53-årige fortalte under retssagen i 2003, at han var tidligere artilleri-officer og medlem af PLO.

Det var bandeenheden hos Københavns Politi, der kom på sporet af den 53-årige i forbindelse med en anden sag.

'Grønne sedler'
Politiet sigter den 53-årige for sammen med flere andre, at have modtaget seks-syv millioner kr., der var farvet grønne af en farvepatron, der sprang under røveriet.

Den 53-årige overdrog, ifølge sigtelsen, 60.000 kr. i 'grønne' sedler til en medsigtet, der skulle rense pengene for farve.

- Vi ved endnu ikke, hvilket røveri pengene stammer fra. Måske er der tale om flere røverier, siger Henrik Svindt, chef for bandeenheden til ekstrabladet.dk.

Den 53-årige var en af hovedmændene i en nordsjællandsk narko-bande, der indsmuglede og solgte cirka 18 kilo kokain fra Brasilien.

Den 53-årige blev dømt for syv kilo kokain og han styrede også en pas-fabrik, der fremstillede falske pas til brug ved menneskesmugling, og importerede falske HT-klippekort.

'Kneppe-dyr'
Narkobanden fik domme på tilsammen 66 års fængsel og de tre hovedmænd og fire andre dømte blev udvist for bestandigt.

Men den 53-årige bor i dag officielt i Sandholmlejren, mens hans sag undersøges. Reelt opholder han sig hos sin kone, som han har seks børn med i alderen 13 til 31 år.

Narkobanden brugte dengang bl.a. naive danske piger som kurérer. Pigerne blev også seksuelt udnyttet af bandens medlemmer, der på politiets telefonaflytninger hånligt kaldte de danske piger for 'vores kneppe-dyr'.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere