Bombebil slap næsten uden skrammer

Bilen med ex-rockeren slap nådigt fra attentatforsøget i Århus torsdag morgen

Her køres den røde Audi væk efter bombeattentatet. Bomben må siges at være ret mislykket, for bilen ser nærmest køreklar ud. (Foto: Rumle Skafte)
Her køres den røde Audi væk efter bombeattentatet. Bomben må siges at være ret mislykket, for bilen ser nærmest køreklar ud. (Foto: Rumle Skafte)

Ex-rockerens røde Audi A3 slap meget nådigt fra morgenens attentatforsøg, ligesom Bo Steffensen også gjorde.

Som det ses af billedet her ved siden af, hvor politiets teknikere arbejder ved ex-rockerens bil, fik den dog en sort plamage ved højre sidedør. Flere andre biler omkring den røde Audi - og vinduer i bygninger i nærheden - fik langt værre skader end både Bo Steffensen og hans bil.

Flere biler ramt af fragmenter
Den 42-årige Bo Steffensen, der er i såkaldt 'bad standing' i rockermiljøet, kunne selv slukke branden efter bomben, der detonerede midt i Audi'en ved syv-tiden.

VIDEO: Bombe sprang i Århus i morges

- Flere af bilerne, der holdt parkeret er beskadiget med fragementer fra bomben. Jeg kunne se, at hjulene var punkteret, der løb bremsevæske ud og der var sodafsmitning flere steder, fortæller forstander Hans Jørgen Tholstrup fra Pension Skejby til ekstrabladet.dk.

På vej for at hente børn
Den røde Audi holdt på parkeringspladsen foran Pension Skejby, der er et åbent fængsel, da bomben detonerede. Ex-rockeren skulle angiveligt hente sine børn og køre dem i skole.

VIDEO: Forstander: Sådan sprang bomben

Bo Steffensen er, ifølge ekstrabladet.dks oplysninger, lige nu under udslusning fra et lukket fængsel. Derfor boede den 42-årige ex-rocker på Pension Skejby ved Århus.

1 af 2 Her er bilen, som Bo Steffensen satte sig i torsdag morgen. (Foto: Claus Bonnerup)
2 af 2 Her køres den røde Audi væk efter bombeattentatet. Bomben må siges at være ret mislykket, for bilen ser nærmest køreklar ud. (Foto: Rumle Skafte)