Røveri mod Aldi i Herfølge

Røvere stak af i ukendt bil efter væbnet røveri mod Aldi i Herfølge

Røverne forsvandt i ukendt retning efter røveriet mod Aldi på Pogebanken 2 i Herfølge.
Røverne forsvandt i ukendt retning efter røveriet mod Aldi på Pogebanken 2 i Herfølge.

To geværbevæbnede, maskerede røvere slog i aften kort før lukketid klokken 20 til mod Aldi på Pogebanken i Herfølge.

- De gennede de ansatte og kunderne sammen og løb ud i et baglokale og tømte en boks for en stor del af dagens omsætning. Derpå stak de af i ukendt retning i en ukendt bil, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Henrik Gottschalck, til ekstrabladet.dk.

Både de ansatte og kunderne var noget rystede efter hændelsen.

- Nu skal vi have afhørt dem om episoden, men lige nu har vi ikke meget at gå efter, og har endnu ikke fået et brugbart signalement af røverne, siger Henrik Gottschalck til ekstrabladet.dk.