Lokal 16-årig kørt over af bus

Det var en dreng fra lokalområdet, der i morges blev dræbt under en bus i Kalundborg

Den 16-årige dreng blev dræbt i en typisk højresvingsulykke. (Foto: Jens Nielsen)
Den 16-årige dreng blev dræbt i en typisk højresvingsulykke. (Foto: Jens Nielsen)

Det var en typisk højresvingsulykke, der i dag kostede en kun 16-årig dreng livet i Kalundborg, da han blev kørt over af og endte sit liv under en bus.

Drengen er blevet identificeret af sin familie.

Politiets efterforskning på ulykkesstedet og bilinspektørens undersøgelse af bussens tilstand har gjort politiet i stand til redegøre for hændelsesforløbet, da den 16-årige blev dræbt i myldretidstrafikken klokken 07.48 i morges.

- Den 16-årige cyklede ad cykelstien på Østre Havnevej mod vest. På Østre Havnevej kørte en bus, der svingede til højre ind på busholdepladsen på Banegårdspladsen. Chaufføren må have overset cyklisten, der blev påkørt og som i forbindelse med uheldet afgik ved døden, lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Der var flere vidner til ulykken og både de og den stærkt chokerede buschauffør blev tilbudt krisehjælp.