Tysk rockerfred besegles hos top-advokat

Eks-kanslers gode ven ses privat med HA-boss

I dag besegler to top-rockere fra henholdsvis Bandidos og Hells Angels freden mellem de to klubber med et håndtryk efter, at klubberne i godt et år har bekriget hinanden i Tyskland.

Det sker kl. 16 ved en pressekonference hos stjerneadvokaten, Götz von Fromberg, i dennes kontor i byen Hannover.

Pressekonferencen med fredshåndtrykket finder sted dagen før de tyske delstaters indenrigsministre i morgen mødes i Hamborg.

Som et af hovedpunkterne vil indenrigsministrene her diskutere muligheden for at forbyde de to rockerklubber - hvilket allerede er sket i flere delstater. Sidst vedtog Sleswig-Holstein at kategorisere de to rockerklubber som kriminelle grupper og dermed forbyde dem ved lov.

I følge tyske medier har Fromberg spillet en central rolle i fredsforhandlingerne. Den 61-årige advokat er ikke hr, hvem-som-helst. Von Fromberg deler kontorfællesskab med Tysklands tidligere kansler, Gerhard Schöder med hvem, han også privat har et tæt venskab med.

De to rockere, der giver hinanden hånden, er den tyske Bandidosboss, Peter Maczollek og HA-rockeren Frank Hanebuth.

Sidstnævnte er præsident for HA-afdelingen i Hannover. Rockereksperter anser ham for at være den mest magtfulde HA’er i Tyskland. Han beskrives som kongen af byens forlystelseskvarter – Steintorviertel. Ingen gør forretninger i kvarteret uden, at han har givet sin tilladelse, skriver avisen Hamburger Morgenpost.

Ifølge avisen har han et hjerteligt forhold til både lokale medier og politikere i Hannover.

– Hanebuth har demonstreret, hvordan Hells Angels har perfektioneret den organiserede kriminalitet, siger en anonym politimand til Hamburger Morgenpost.

Da Hanebuth tilbage i 2000 forsøgte at få foden inden for i Hamborgs forlystelseskvarter, St. Pauli, røg han en tur i retten. Manden, der forsvarede ham var von Fromberg.

Både advokat von Fromberg og rockerbossen Hanebuth er omstridte figurer i Hannover. Von Fromberg har flere gange givet den som vært ved såkaldte herreaftner. Ud over rockerbossen Hanebuth og eks-kansler Schröder har den professionelle sværvægtsbokser Dariusz 'Tiger' Michalczewski, det aldrende tyske rockikon Udo Lindenberg samt de andre 80'erlevn, rockbandet Scorpions været blandt gæsteren ved arrangementerne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen