Rockers eks brød sammen i retten

Knækkede efter genhør med brutal afstraffelse

Et forhold til en Hells Angels rockers eksdame, kan hurtigt koste en tommelfinger – i hvert fald hvis anklagen mod de to Hells Angels rockere Jesper Olsen og Phillip Nielsen holder stik.

I går begyndte retssagen mod rockerduoen, der er tiltalt for at have bortført, tæsket og klippet tommelfingeren af en dengang 35-årig mand, der havde haft et forhold til Jesper Olsens eks. Overfaldet skete i begyndelsen af januar på øde p-plads ved Lossepladsvej på Amager. De to rockere nægter sig skyldige.

I retten kom det frem, at det var flere år siden, at Olsen og kvinden var gået fra hinanden. Alligevel følte han tilsyneladende stadig ejerskab over hende.

Da kvinden i går afgav vidneforklaring, blev de to rockere ført ud af lokalet, fordi kvinden følte sig truet ved deres tilstedeværelse. Hun var tydeligvis utilpas. I retten blev afspillet telefonsamtaler mellem hende og Olsen. Under samtalerne skændtes de voldsomt. Genhøret blev til sidst for meget for kvinden, der brød sammen i gråd.

Særligt meddelsom var hun dog ikke. Hun forklarede, at hun med vilje havde undladt at fortælle eksmanden om sit nye forhold til offeret, men at det ikke var af frygt for hævn fra eksmandens side.

Offeret har tidligere haft tilknytning til miljøet omkring HA, men har aldrig været medlem af klubben. Efter overfaldet har han dog tilsyneladende fundet andre venner.

I går havde han en Bandidos-rocker med i retten til støtte. Bandidos-rockeren og offeret har begge rødder i samme land på Balkan.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen