Voldtægtsmænd udvist for bestandigt

Dommens dag for fire voldtægtsmænd. Højesteret skærpede deres straffe og de nu udvises af Danmark for altid

Der var ingen slinger i valsen, da Højesteret for kort tid siden afsagde dom og dermed satte et endeligt punktum i sagen om massevoldtægten fra Vorbasse Marked i Jylland.

Fire unge mænd fik ikke kun skærpet deres fængselsstraffe. Højesteret stadfæstede desuden landsrettens dom om, at de fire voldtægtsmænd, der alle har irakisk oprindelse, skal udvises af Danmark for bestandigt.

De fire mænd er dømt for den uhyggelige massevoldtægt af en dengang kun 14-årig pige under Vorbasse Marked i sommeren 2008. Her blev hun først voldtaget bag en campingvogn. Dernæst på en træbom, hvor de fire mænd på skift voldtog hende både vaginalt, analt og tvang hende til oralsex.

Den 20-årige Abdullah Maayuf Al-Badri fik skærpet straffen fra to år og ni måneder til tre år og seks måneder.

Hans jævnaldrende bror Hussein Maayuf Al-Badri fik forhøjet straffen fra to år og ni måneder til tre år og seks måneder.

Kammeraterne, den 18-årige Fahad Maziad Masaad og 17-årige Abdulaziz Khazar Jebir fik ligeledes hævet deres straffe til henholdsvis tre år og seks måneder og tre år. Sidstnævnte var kun 16 år på gerningstidspunktet.

- Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at alle de tiltalte udvises med indrejseforbud for bestandig, slutter dommen fra Højesteret.

Ingen af de involverede i sagen - hverken anklager eller forsvarere - var mødt op til domsafsigelsen i København.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere