Satte ild til levende marsvin

Tre unge danske mænd satte ild til et levende marsvin og brugte den som golfbold, mens de grinede og filmede det med mobiltelefon

Her får marsvinet hældt benzin på sig fra en cola-flaske. Kort efter lyder skriget, da den bliver antændt. (Foto: Privatfoto)
Her får marsvinet hældt benzin på sig fra en cola-flaske. Kort efter lyder skriget, da den bliver antændt. (Foto: Privatfoto)

Et lille marsvin bliver taget op af en gul spand, overhældt med benzin og få sekunder senere flyver den skrigende hen ad jorden i flammer, mens tre unge fyre tæsker løs efter den med golfkøller, mens de griner.

Det hele filmet med mobiltelefon. En sekvens som varer 24 sekunder og som ekstrabladet.dk er i besiddelse af, men vurderer for stødende til at dele med læserne.

- Jeg blev gal, da jeg så klippet. Jeg fatter slet ikke, at folk kan finde på den slags. Jeg fatter det simpelthen ikke, siger Peter Løve Mark, som fik tilsendt klippet af en veninde, som er ekskæreste til en af gerningsmændene.

- Det må ikke blive populært
ekstrabladet.dk får fat i Peter Løve Mark, som er ejer af firmaet slangetæmmer.dk, netop som han er på vej til politiet i Løgstør. Her vil han give dem videoklippet.

- Jeg kontaktede Dyrenes Beskyttelse med det samme, og de er nu på sagen. Jeg kan ikke leve med, at folk slipper ustraffet fra sådan en mishandling af et stakkels lille dyr, siger han.

Hos Dyrenes Beskyttelse er man også forarget.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. At sætte ild til et dyr, synes jeg, er noget frygteligt svineri. Det er virkelig groft. Jeg forstår ikke meningen med det. De står der og griner, mens de filmer det, siger Adolf Bech Pedersen, som er kredsformand for Dyrenes Beskyttelse i Farsø og fortsætter:

- Det er vigtigt, at vi slår hårdt ned på sådanne ting. Det må ikke blive populært blandt unge. Det er jo virkelig en alvorlig forseelse, siger han.

Han har netop lavet en politianmeldelse på sagen.

1 af 2 Et levende marsvin i flammer. (Foto: Privatfoto)
2 af 2 Her får marsvinet hældt benzin på sig fra en cola-flaske. Kort efter lyder skriget, da den bliver antændt. (Foto: Privatfoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere