Demonstration mod nazi-leder

En større flok demonstranter samlet foran Roskilde Byret, for at vise deres antipati mod nazi-leder Jonni Hansen

De fremmødte aktivister fra den anti-racistiske demonstration var stærkt utilfredse med Jonni Hansen og den efterfølgende frifindelse.(Foto: Kristian Linnemann)
De fremmødte aktivister fra den anti-racistiske demonstration var stærkt utilfredse med Jonni Hansen og den efterfølgende frifindelse.(Foto: Kristian Linnemann)

Når den danske nazileder Jonni Hansen endnu engang betræder en retssal, så bliver det ikke med det store heppekor bag sig. Mellem 30-40 demonstranter er nemlig her til formiddag mødt op foran Retten i Roskilde i en anti-racistisk demonstration.

- Det er en anmeldt demonstration, som pt foregår helt stille og roligt. Men vi er selvfølgelig tilstede hele dagen for at sikre god ro og orden, siger Lene Madsen fra Midt- og Vestsjællands Politi til ekstrabladet.dk.

Jonni Hansen, der adskillige gange har været i forbindelse med det danske retssystem, er denne gang tiltalt for overtrædelse af racistisk propaganda, da han helt tilbage i oktober og november 2006 stod bag racistiske løbesedler, der blandt andet blev delt ud i Gladsaxe og Bagsværd.

Nazi-lederen er den eneste tiltalte i sagen, der forventes afsluttet allerede senere i dag.

1 af 2 Jonni Hansen, var tilfreds med demokratiet denne gang, men de anker den sikkert, udtalte han til Ekstra Bladet efter frifindelsen (Foto: Kristian Linnemann)
2 af 2 De fremmødte aktivister fra den anti-racistiske demonstration var stærkt utilfredse med Jonni Hansen og den efterfølgende frifindelse.(Foto: Kristian Linnemann)