Bevidstløs efter overfald i Valby

En mand er her til eftermiddag bragt bevidstløs til skadestuen, efter han blev slået ned på Valby Station

Et klammeri mellem to mænd på Valby Station i København fik torsdag eftermiddag en uhyggelig kulmination, da den ene mand sendte den anden i gulvet med et knytnæveslag.

Den forurettede landede så uheldigt med hovedet på perronen, at han mistede bevidstheden.

- Han er blevet kørt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han stadig er bevidstløs, siger Københavns Politis centrale efterforskningsleder til ekstrabladet.dk.

Mangler signalement
Politiet har endnu ikke slået kløerne i gerningsmanden, som stak af efter bataljen.

- Han er sandsynligvis taget med S-toget til Rødovre Station, hvor han er stået af og flygtet til fods, siger efterforskningslederen.

Politiet er nu ved at sikre sig videooptagelser af hændelsen, så man kan få et signalement af gerningsmanden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere