Præst overfaldet af fire unge

En københavnsk præst måtte på hospitalet efter et voldsomt overfald på ham og en bekendt i Thorsgade i aftes

Et tilsyneladende umotiveret overfald gik onsdag aften ved halv otte-tiden ud over en præst i Thorsgade i København. Præsten kom gående sammen med en anden mand, da fire unge mænd overfaldt dem og slog og sparkede de to.

Overfaldet gik værst ud over præsten, der fik flere spark i ansigtet. Han måtte fterfølgende kørest på skadestuen, hvor han blev behandlet for sine kvæstelser.

De fire unge gerningsmænd stak af, før politiet nåede frem, og de er endnu på fri fod.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte station Bellahøj på telefon 33 14 14 48.