24 sigtes efter klima-demo

I alt 24 personer sigtes efter anholdelserne foran Bella Center. 18 aktivister udvist af landet - fire fremstilles i grundlovsforhør

254 blev anholdt under klimaaktionen i går. 4 fremstilles i dag. (Foto: Anthon Unger)
254 blev anholdt under klimaaktionen i går. 4 fremstilles i dag. (Foto: Anthon Unger)

I alt 24 sigtelser. Det er de kolde tal, som resultat af gårsdagens masseanholdelser under klima-demonstrationen foran Bella Center. 'Climate Justice Action'-demonstrationen, hvor det tiltænkte mål var at trænge gennem hegnet og ind i Bella Center, blev støttet op af mellem 2-3000 personer, hvoraf enkelte delinger var i tæt nærkontakt med kampbeklædte betjente.

I alt 254 blev anholdt under demonstrationen og 24 personer sigtes. Størstedelen heraf er udlændinge - heriblandt aktivister fra både Tyskland, Frankrig, Belgien, Italien og Spanien.

Fire personer fremstilles senere i dag i grundlovsforhør. To tyske aktivister for vold mod tjenestemand og to danske kvinder for vold mod tjenestemand samt anstiftelse til oprør.

Flere aktivister fik lovens lange arm at føle, da der blev brugt tårespray i kaoset. Også betjente endte med at måtte pøse vand i øjnene på grund af gassen.

18 franske aktivister, der var blevet anholdt, nægtede at opføre sig efter Emma Gad-reglerne i det såkaldte Klima-fængsel på Retortvej. De blev kl. 18 sat på et fly mod hjemlandet og udvist af Danmark, fordi myndighederne blev så trætte af dem.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere