Anklager vil tage penge fra død kvinde

Anklageren fastholder sag mod afdød kvinde, der blev frifundet for at have dræbt sin mor. Striden står om erstatningens størrelse

Anklagemyndigheden vil nu have landsretten til at standse erstaningen til Louise Laursen, som begik selvmord efter frifindelse for drab på sin mor. (Foto: Ernst van Norde)
Anklagemyndigheden vil nu have landsretten til at standse erstaningen til Louise Laursen, som begik selvmord efter frifindelse for drab på sin mor. (Foto: Ernst van Norde)

Hun er frifundet, og hun er død. Alligevel vil statsadvokaten forsøge at tage de penge fra hende, som byretten har givet i erstatning.

- Jeg synes ikke det er anstændigt. Nu har man forsøgt både at få hende dømt og få reduceret hendes erstatning. Ingen af delene fik man medhold i, da hun var i live. Nu vil man så forsøge at gøre det på bekostning af, at hun er død, siger advokat Michael Juul Eriksen.

Han var forsvarer for Louise Laursen, der blev anklaget for at have dræbte sin egen mor i 2006 i forældrenes hjem i Suldrup. Til stede var kun Louise Laursen og hendes far. Politiet fokuserede mistanken om datteren, men hun blev i 2007 frifundet.

Sag om en halv million
Anklagemyndigheden afviste, at Louise Laursen skulle have fuld erstatning, men i juni besluttede Retten i Aalborg, at hun efter frifindelsen skulle have cirka 500.000 kroner ekstra - oven i det som anklagemyndigheden ville give hende - så hun i alt fik omkring en million kroner.

Det er den afgørelse altså de 500.000 kroner, som nu skal prøves ved landsretten.

Louise Laursen blev i sidste måned fundet død i sit hjem nær Århus. Det fik Michael Juul Eriksen til at bede statsadvokaten i Aalborg om at droppe ankesagen, der var berammet til at finde sted først i det nye år. Men nu har statsadvokaten ifølge Juul Eriksen meddelt, at man vil gennemføre ankesagen som planlagt.

- Sagen handler om, hvor stor en erstatning, der skal udbetales. Det mener vi ikke, at dødsfaldet ændrer ved, siger statsadvokaten for Nordjylland, Kirsten Dyrman.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere