Fem anholdt på terror-mistanke

Terrormistanke bag anholdelser, som er blevet omgærdet med ekstraordinær mystik og dramatik i dag

Under svær bevogtning føres en af de anholdte, iklædt hvid beskyttelsesdragt, ud til en af politiets bilder. (Foto: Mogens Flindt)
Under svær bevogtning føres en af de anholdte, iklædt hvid beskyttelsesdragt, ud til en af politiets bilder. (Foto: Mogens Flindt)

Politiet har netop udsendt en pressemeddelelse, som kaster det første svage lys over den mystik, som siden i eftermiddags har omgærdet en aktion ved det såkaldte klima-fængsel i Valby.

I alt fem personer er, skriver politiet efter mange timers absolut tavshed, blevet anholdt på mistanker om terrorplaner.

Sådan skriver politiet
Politiets pressemeddelelse ser sådan ud:

'En politipatrulje standsede i dag kl. 10.58 en dansk indregistreret Mercedes kassevogn på Sydhavnsgade ved fa. Metro. I køretøjet befandt sig tre mænd, alle af arabisk udseende.

Ved den efterfølgende kontrol oplyste den ene af mændene generalia, hvor der var sammenfald med en 25-årig amerikansk statsborger, der er internationalt efterlyst for terrorisme.

De øvrige to mænd til stede i køretøjet var henholdsvis den registrerede ejer af køretøjet, en 35-årig dansk statsborger født i Marokko, og en 27-årig statsløs palæstinenser uden fast bopæl.'

Ført til klima-fængslet
Politiet oplyser videre:

'Alle blev kl. 10.59 anholdt og indbragt til det midlertidige anbringelsessted på Retortvej i Valby.

Køretøjet blev tilsvarende indbragt til Retortvej, hvor det på grund af sagens omstændigheder blev undersøgt af blandt andet forsvarets sprængstofseksperter og politiets teknikere.

Undersøgelsen viste intet af politimæssig interesse.'

To kvinder anholdt
'Efterfølgende blev der på to adresser i København foretaget ransagninger, hvorunder to kvinder blev anholdt.

Der foregår fortsat undersøgelser med henblik på endelig fastlæggelse af den mistænkte persons identitet og hans tilhørsforhold til Danmark – men på baggrund af sammenligning af fingeraftryk kan det på nuværende tidspunkt fastslås med sikkerhed, at der IKKE er tale om den efterlyste og terrorsigtede amerikaner.

Sagen undersøges fortsat…

Senest opdateret: 8. december 2009'

ekstrabladet.dk følger sagen...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen