Her bliver død politimorder kørt væk

Den formodede firdobbelte politimorder Maurice Clemmons blev dræbt af en politimand, da han modsatte sig anholdelse

Maurice Clemmons var en forhærdet forbryder, som var dømt for vold, røveri og sigtet for voldtægt af et barn. (Foto: AP)
Maurice Clemmons var en forhærdet forbryder, som var dømt for vold, røveri og sigtet for voldtægt af et barn. (Foto: AP)

Maurice Clemmons kan ikke længere selv tale, men beviserne mod den 37-årige formodede firdobbelte politimorder er stærke.

Clemmons havde nemlig en pistol fra søndagens nedskydning af fire betjente på sig, da han selv blev skudt og dræbt i Seattle i den amerikanske delstat Washington.

Politiets intense klapjagt på den mistænkte politimorder fik en brat ende, da en enlig politibetjent tidligt tirsdag stødte på Clemmons på gaden i Seattle.

Politibetjenten var stoppet for rutinemæssigt at undersøge en stjålet bil, som stadig havde tændt motor, da en person nærmere sig.

Døde i ambulance
Betjenten genkendte straks Clemmons.

- Han beordrede personen at stoppe. Han beordrede personen til at vise sine hænder, men det ville personen ikke, og han begyndte at løbe rundt om bilen, siger politichef Jim Pugel til avisen Seattle Times.

Det fik betjenten, som har været i korpset i syv år, til at affyre sin tjenestepistol flere gange. Clemmons døde kort efter i en ambulance.

Politiet mener, at Clemmons kun kunne holde sig skjult for myndighederne i to døgn, fordi hans familie og venner hjalp ham under flugten.

Anholdt for voldtægt
Det er stadig uklart, hvorfor Clemmons likviderede fire betjente på en kaffebar syd for Seattle, men han var angiveligt bitter på myndighederne.

- Hold øje med nyhedsudsendelserne, skulle Clemmons have sagt til sin søster få timer før skyderiet.

Clemmons er fem gange dømt for grove forbrydelser i Arkansas og flere gange i Washington. Han blev i sidste uge løsladt mod kaution fra fængslet, hvor han var sigtet for voldtægt af et barn.

1 af 2 Den formodede firedobbelte politimorder Maurice Clemmons ligger her død i en ambulance. Han blev ramt af flere skud, da han modsatte sig anholdelse i Seattle, USA. (Foto: AP)
2 af 2 Maurice Clemmons var en forhærdet forbryder, som var dømt for vold, røveri og sigtet for voldtægt af et barn. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere