De blev henrettet

Politiet har offentliggjort billeder af de fire betjente, der blev skudt og dræbt på en kaffebar i USA i går

Her er ofrene: Tina Griswold, Greg Richards, Ronald Owens og Mark Renninger. (Foto: AP)
Her er ofrene: Tina Griswold, Greg Richards, Ronald Owens og Mark Renninger. (Foto: AP)

Her er billeder af de fire betjente, som i går morges klokken 08.15 lokal tid blev ofre for en regulær henrettelse - den værste i staten Washingtons historie.

Tina Griswold, 40 år. Greg Richards, 42 år. Ronald Owens, 37 år. Mark Renninger, 39 år.

Deres familier er naturligvis i dyb sorg

Tina Griwold var gift og havde to børn - hun havde 14 års erfaring i politiet.

Greg Richards efterlader sig en kone og tre børn.

Mark Renninger havde ligeledes tre børn med sin kone - han har været i politiet i 13 år.

Ronald Owens var skilt og havde en datter med sin ekskone.

Sloges med pistolmanden
De fire politikolleger sad på kaffebaren Forza Coffee Shop nær Tacoma i staten Washington, og arbejdede på deres bærbare computere, før de skulle på arbejde, da en mand trådte ind og begyndte at skyde

To af betjentene sad ned, da de blev dræbt, en tredje stod op, mens den sidste betjent sloges med pistolmanden - men tabte kampen.

Alle fire kolleger blev erklæret døde på stedet.

- Han kæmpede bravt. Vi håber, at han fik givet gerningsmanden nogen på hovedet, siger polititalsmand Ed Troyer til amerikanske medier.

Nedskydning
Ingen andre i kaffebaren - hverken de to ansatte eller de øvrige gæster - blev ramt. Derfor mener politiet, at betjentene, som var regelmæssige gæster på stedet, var særligt udvalgt

- Det ligner mest af alt en regulær henrettelse, sagde Troyer i går.

Politiet jagter nu en en 37-årig tidligere straffet mand i forbindelse med nedskydningen.

Den efterlyste, Maurice Clemmons, er en gammel kending af politiet og tidligere dømt for røveri, vold mod politiet og voldtægt af et barn, oplyser politiet i Pierce County i en pressemeddelelse.

1 af 2 Denne mand jagtes for nedskydningen. (Foto: AP)
2 af 2 Her er ofrene: Tina Griswold, Greg Richards, Ronald Owens og Mark Renninger. (Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere