Fængslet for at sexmisbruge syvårig pige

En 19-årig århusianer er varetægtsfængslet for seksuelle krænkelser af en pige på syv år

Seksuelle krænkelser af en syvårig pige kostede lørdag en 19-årig århusianer en foreløbig fængsling frem til 22. december.

Ifølge anklagerne har den 19-årige forgrebet sig på den lille pige og tvunget hende til anden seksuel omgang end samleje, skriver Århus Stiftstidende.

Det påståede overgreb fandt sted tidligere i november, men manden blev først anholdt natten til lørdag.

I retten valgte dommeren at efterkomme anklageren og forsvarerens krav om at lukke dørene for offentligheden, så det vides ikke, hvordan den 19-årige forholder sig til sigtelserne.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere