22 dræbte ved togafsporring

22 personer dræbt, da fire togvogne blev afsporet på ruten fra Moskva til Skt. Petersborg

22 mistede livet ved en togulykke i Rusland i aftes. Nu frygter regeringen, at terrorister står bag. (Foto: AP)
22 mistede livet ved en togulykke i Rusland i aftes. Nu frygter regeringen, at terrorister står bag. (Foto: AP)

MOSKVA (ekstrabladet.dk): 22 passagerer er blevet dræbt og mindst 54 kvæstede ved en større togulykke i Rusland. Politiet undersøger om togulykken kan skyldes en terroreksplosion.

Der er fundet et bombekrater på en meters dybde under toget.

Ifølge radiostationen Ekko Moskva er fire vogne blevet afsporet på ruten fra Moskva ved byen Tver – ca. 280 km nord for hovedstaden.

Myndighederne udelukker dog ikke, at katastrofen skete efter en uventet afbrydelse af strømforsyning.

Kan være terror
Flere vidner blandt passagererne fortæller, at de har hørt en eksplosion. Togets hastighed var ca. 250 km i timen – det er det hurtigste luksus-tog, som kører mellem Moskva og Skt. Petersborg på 4 timer og 30 minutter.

13. august sidste år blev tolv vogne på samme rute afsporet. Denne gang blev 80 personer hårdt kvæstet. Årsagen til katastrofen er stadig ukendt.

Præsident Dmitrij Medvedev har udsendt to helikoptere med specielle tropper til stedet - han kræver en forklaring på togulykken.

Hundredvis af Spartak-fans er rasende over, at de ikke kan rejse til Skt. Petersborg til klubbens kamp i morgen - al tog-forbindelse mellem Moskva og Skt. Petersborg er lammet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere