Mand kan miste synet efter overfald

Et groft overfald med et ituslået glas på Elmegade i København kan koste en svensk mand synet på det ene øje

Sent fredag aften er en svensk mand blevet overfaldet på Elmegade i København.

Gerningsmanden gik løs på ham med et ituslået glas. Nu risikerer offeret at miste synet på det ene øje.

- Det er et ganske groft tilfælde, særligt med tanke på, at han kan miste synet på det ene øje, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi.

Manden skal opereres i øjet kl. 10 lørdag.

Politiet kender endnu ikke den nærmere baggrund for overfaldet, men har planlagt at afhøre den svenske mand i løbet af lørdagen. Man har endnu ingen vidner i sagen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere