Bombe-joker stak af i taxa

En dårlig bombe-joke i Københavns Lufthavn kan nu koste en 57-årig kvinde et ophold bag tremmer. Hun blev anholdt i taxa efter at have sagt 'bombe' 8 gange

En dårlig joke kostede i februar sidste år ikke kun en 57-årig kvinde sin forstående rejse til Aalborg, men kan nu tilmed koste hende et ophold i spjældet.

Sagde 'bombe' 8 gange
- Det er en bombe, lød kvindens ord, da hun stod foran rullebåndet ved sikkerhedstjekket i Københavns Lufthavn og ventede på, at hendes mobiltelefon var kørt igennem scanneren, inden hun skulle lukkes igennem til afgangshallen.

Men den sprøde bemærkning fik dog sat en brat ende på kvindens rejse og ellers gode humør. Ikke mindst fordi, som det kom frem under retssagen her til formiddag, at hun sagde 'bombe' hele otte gange.

I stedet blev hun stoppet af sikkerhedsfolkene, men nåede at stikke af. Hun blev dog efterfølgende anholdt af politiet i en taxa og kom aldrig afsted til sin endelige destination.

Står til 10 dage
I dag sidder kvinden på anklagebænken i Københavns Byret - tiltalt ifølge straffeloven for at 'fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd'. En handling, hvor hun i værste tilfælde kan risikere to års fængsel, men anklageren vil angiveligt 'nøjes' med at kræve hende bag lås og slå i 10 dage.

Sagen skulle oprindeligt være behandlet i byretten allerede i april måned, men dengang dukkede kvinden aldrig op.

I dag falder så dommen over kvindens vittighedsudskejelser - hvis hun altså dukker op denne gang. Noget kunne dog tyde på, at dette ikke er tilfældet, for 9.46 valgte dommeren at indlede sagen alligevel, selvom dagens hovedperson ikke var mødt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere