Kvinde i livsfare efter ryger-brand

En brand hærgede torsdag aften en 44-årig kvindes lejlighed på Bjerggårds Alle i Seden på Fyn. Kvinden er overført til Rigshospitalet. Branden skyldes sandsynligvis en cigaret


Vis stort kort

En kvinde er i alvorlig livsfare efter en brand i hendes hjem i Seden ved Odense torsdag aften. Det oplyser Fyns Politi.

Den 44-årige kvinde havde lagt sig på sin sofa i lejligheden på Bjerggårds Allé med en cigaret. Herefter må han være faldet i søvn.

I hvert fald opdagede en nabo til kvinden, at der kom røg fra hendes lejlighed. Naboen tilkaldte politi og brandvæsen.

- De fandt kvinden liggende på sofaen med et tæppe over sig. Hun var 45 procent forbrændt på benene og havde også store skader i lungerne.

- Det vil sige, at der nærmest var ild i hende?

- Ja det kan man godt sige, bekræfter vagthavende ved Fyns Politi overfor ekstrabladet.dk.

Trods skaderne var den 44-årige kvinde ikke vågnet, da redningsfolkene fandt hende. Kvinden blev overført til Rigshospitalets traumecenter i København. Her ligger hun fortsat i kunstigt koma og er stadig i livsfare.

Flere andre beboere i ejendommen måtte kortvarigt evakueres på grund af branden.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere