Navn på dræbt dansk soldat frigivet

Kenneth Patrick Nielsen er navnet på den soldat, som premierløjtnant betegner som 'livsglad, modig og dygtig'

Her bliver der holdt tale for den afdøde soldat. (Foto: HOK)
Her bliver der holdt tale for den afdøde soldat. (Foto: HOK)

Navnet på den danske soldat, der onsdag blev dræbt i Helmand-provinsen i Afghanistan, er nu frigivet.

Kenneth Patrick Nielsen er navnet, og han blev dræbt til fods, da en sprængladning pludseligt eksploderede i nærheden af patruljebasen Barakzai.

- Livsglad, modig, dygtig og professionel. Sådan vil jeg altid huske Kenneth Patrick Nielsen, sagde premierløjtnant Jon M. Winther sin tale ved mindeceremoni i patruljebasen Barakzai. Det skriver Hærens Operative Kommando (HOK) på deres hjemmeside

Også Oberst Karsten Kjær, chef for Den Danske Kampgruppe, holdt tale i Camp Bastion.

Soldater må fælde tårer
- I aften er det også sådan en aften, at seje danske soldater gerne må fælde en tåre. Vi skal puste ud. Tage os tid til at reflektere. Sende vores tanker til Kenneths familie, hans far, mor, bror og hans søster. Hans venner. Og huske at tænke lidt på os selv. Vi skal sende en tanke til soldaterne, der lige nu er samlet til mindeceremonier i Barakzai, i Armadillo, i Price, i Kabul og i Bastion, sagde han.

Eskadronchefen, major Jacob Bjerborg fortæller, at Kenneth Patrick Nielsen 'var den lidt stille soldat, der troligt løste sine opgaver og altid var der for sine kammerater'.

- På sin egen stille og betragtende måde løste han sine opgaver pligtopfyldende og modigt. Man kunne altid regne med ham, selv om han ikke var den, der med store armbevægelser og højtråbende adfærd stjal opmærksomheden. K.P. fokuserede på at være der for andre, passede sit arbejde og gjorde sit ypperste for altid at leve op til det ansvar, han blev givet, siger han på HOK´s hjemmeside.

'Det er indsatsen værd'
Danskerne har længe diskuteret om de mange dræbte danske soldater i Afghanistan er indsatsen værd.

- Jeg tror, at vi alle vakler en stund, når vi mister gode danske soldater for den opgave, vi er sat til at løse. Spørger os selv, om det er prisen værd. Er det værd at miste kammerater for? Er det værd at risikere livet for?, siger Michael Engholm, der er næstkommanderende i Den Danske Kampgruppe ifølge HOK.

Han fastholder dog, at soldaterne dernede ikke er i tvivl. Det er indsatsen værd.

1 af 2 Kenneth Patrick Nielsen er den seneste soldat, der er blevet dræbt i Afghanistan. (Foto: HOK)
2 af 2 Her bliver der holdt tale for den afdøde soldat. (Foto: HOK)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere