Københavns brosten fjernes inden topmøde

- Det skulle jo nødig være et tag-selv-bord, siger Flemming Steen Munch

Flemming Steen Munch vil undgår brostens-buffet. (Foto: Polfoto)
Flemming Steen Munch vil undgår brostens-buffet. (Foto: Polfoto)

Københavns politi har bedt kommunen om at skrue ned for vejarbejdet i den kommende tid, så potentielle demonstranter til klimatopmøde ikke bliver fristet af en kommunalt financieret brostens-buffet.

Den 7-18. december finder det internationale klimatopmøde, COP15, i København, og flere internationale politiske grupperinger har allerede være på banen og sige, at København skal omdannes til en slagmark.

Det vil politiet nu forhindre på ganske utraditionel vis. Bestanden af brosten skal reduceres kraftigt i byens gader under topmødet.

- Vi tager kontakt til kommunen for at få lukket så meget ned som muligt af grimme overraskelser, fortæller informationschef ved Københavns Politi, Flemming Steen Munch, til nyhedsbureauet Newspaq.

Politiet vil inden topmødet tage en tur rundt i de københavnske gader, for at danne overblik over, hvor der ligger brosten og frister kasteivrige voldsdemonstranter.

DF: Vi skal også fjerne flasker
Københavns Kommune vil herefter blive anmodet om at afspærre disse steder eller at få færdiggjort vejarbejdet inden mødet.

- Det skulle jo nødig være et tag-selv-bord, siger Flemming Steen Munch til Newspaq.

Faktisk skal demonstranterne ikke engang have flasker på bordet. Eller i gaden.Det siger retsordfører Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti.

- Jeg tror faktisk, at det er en god investering at sætte ekstra rengøringspersonale ind i gaderne. For netop her i tiden, hvor der er ekstra mange julefrokoster, så er der jo også mange flasker i gaden. Og derfor er det godt, hvis kommunen rydder op og fjerner flasker, der kan bruges til kasteskyts og molotovcocktails, siger Skaarup til Newspaq.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere