Ingen danske ofre ved skuddrama

Ifølge den danske ambassade i landet er der ingen udlændinge involveret i skudepisoden på Pecs Universitetet

Politi foran Pecs universitetet efter skuddramaet. (Foto: AP)
Politi foran Pecs universitetet efter skuddramaet. (Foto: AP)

Der er ingen danskere blandt ofrene for skudepisoden på Pecs Universitetet i Ungarn, hvor en mand tidligere i dag skød vildt om sig.

Det oplyser den danske ambassade i landet til ekstrabladet.dk

- Vi har fået oplyst af det ungarnske udenrigsministerium, at der ikke skulle være nogen udlændinge involveret i episoden, siger souschef Jens Christian Andersen til ekstrabladet.dk.

Ukendt motiv
Mindst en blev dræbt og tre såret, da en 23-årig førsteårsstuderende trak en pistol i et klasselokale, hvor en gruppe farmaceutstudernde var i gang med en praktisk øvelse. En time efter skuddramaet blev han pågrebet af politiet.

Motivet er ukendt.

Mange nordmænd
Mere end 200 norske studerende er indskrevet på universitetet i Pecs, men ifølge Jens Christian Andersen er skolen ikke på samme måde populær blandt danskere.

- Der er ikke så mange danskere, der vælger at studere i Ungarn. Måske en håndfuld, og hvis der overhovedet er nogen på Pecs, tror jeg ikke det er ret mange. Vi har ingen oplysninger om danskere, der læser på universitet, men det er selvfølgelig ingen garanti, for det er frivilligt at lade sig registrere.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere