Kastede kæresten ud fra 7. sal

En 31-årig kvinde dræbt efter hendes polske kæreste kastede hende ud fra 7. sal. Retssagen starter i dag

Teknikere undersøger gerningsstedet for fingeraftryk. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
Teknikere undersøger gerningsstedet for fingeraftryk. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

RETTEN I GLOSTRUP (ekstrabladet.dk): Nej, nej, nej, hun hoppede selv, hun hoppede selv.

Sådan skreg en 31-årig polsk mand, da hans 31-årige kæreste Carni Hanskjær-Hansen i slutningen af juli sidste år faldt fra syvende etage og blev dræbt.

Den grusomme hændelse skete på parrets bopæl på Stærevej i Københavns Nordvestkvarter omkring midnat, efter at det unge par havde skændtes hele aftenen.

I dag sidder manden på anklagebænken, når nævningesagen mod ham starter. Han er nu tiltalt for at have kastet sin kæreste ud over svalegangen på Stærevej. En forbrydelse som han hidtil har nægtet sig skyldig i.

- Nej, nej, nej, hun hoppede selv, hørte vidner og naboer til dramaet blandt andet manden råbe, efter Carni Hanskjær-Hansen landede på jorden foran bygningen.

Ifølge den tiltalte sprang kvinden selv ud fra syvende sal, fordi han ikke ville lade hende beholde en kattekilling, hun havde stjålet fra en kvinden i nærheden.

Sagen kører over seks dage, og der er indkaldt ikke færre end 32 vidner. Den 31-årige skal aflægge vidneforklaring i retten i dag.

ekstrabladet.dk følger sagen...

1 af 3 Kvinden styrtede i døden fra syvende sal på Stærevej i Københavns Nordvest-kvarter.(Foto: Kenneth Meyer)
2 af 3 Den 31-årige har nægtet sig skyldig og hævder, at kæresten selv hoppede ud fra svalegangen. (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 3 Teknikere undersøger gerningsstedet for fingeraftryk. (Foto: Jesper Stormly Hansen)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere