Truede ekspedient med hammer

Politiet efterlyser ung, solbrille-klædt røver, der truede en 7-Eleven medarbejder med en hammer

Her ankommer røveren til tanken. I højre hånd holder han hammeren.(Politifoto)
Her ankommer røveren til tanken. I højre hånd holder han hammeren.(Politifoto)

Efter måneders efterforskning må Midt- og Vestsjællands Politi nu søge offentligheden om hjælp i en røverisag fra Karlslunde.

Klokken fire natten til den 30. august begik en ung mand røveri mod 7-Eleven-forretningen på Shell-tanken på Karlslunde Rasteplads ved Greve.

I første omgang kom manden ind på tanken, men da han så en bil ankomme foran butikken fortrød han og forlod stedet.

Tyve minutter senere vendte manden dog tilbage. Her truede han sig med en hammer til 2500 kroner.

Manden beskrives som dansker på mellem 20-25 år, 175-180 cm. høj, som værende almindelig af bygning med meget kort, mørkt hår. Røveren var iført grå hættetrøje med lynlås og sort/hvidt mønster på maven. Underneden havde han en gul t-shirt på og dernæst sorte bukser og kondisko.

Under røveriet var manden iført mørke solbriller og flygtede fra stedet med pengene i en hvid plastikpose.

1 af 2 Her får røveren sandsynligvis øje på en bil og fortryder i første omgang sit foretagende.(Politifoto)
2 af 2 Her ankommer røveren til tanken. I højre hånd holder han hammeren.(Politifoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere