Drabstiltalt: Hun bankede mig med baseball-bat

Blod overalt i parrets lejlighed tyder på, at den drabstiltalte blev banket sønder og sammen af den 31-årige kvindelige kæreste

I retten kom det frem, at manden blev banket med både jernrør og baseball-bat af kæresten. (Foto: Kenneth Meyer)
I retten kom det frem, at manden blev banket med både jernrør og baseball-bat af kæresten. (Foto: Kenneth Meyer)

GLOSTRUP RET (ekstrabladet.dk): Hvem blev tævet af hvem? Det er det store spørgsmål i sagen fra Stærevej i Københavns Nordvest-kvarter, hvor en 31-årig polsk mand i dag sidder på anklagebænken for at have kastet sin kæreste ud fra syvende etage.

Gennem sin tolk hævder manden fortsat sin uskyld med henvisning til, at den jævnaldrende kæreste Carni Hanskjær-Hansen selv sprang ud fra svalegangen sidste år.

Sagen startede her til morgen, men spørgsmålet er, om anklagemyndigheden har nok beviser til at kunne dømme manden for drab. Forud for kvindens fald fra højhuset havde parret skændtes højlydt. Det er tidligere kommet frem, at de begge tilhørte et misbrugs-miljø, og at deres forhold var præget af både vold, druk og narkomisbrug.

Tævede ham med baseball-bat
Carni Hanskjær-Hansen havde tidligere anmeldt manden for vold, mens den tiltalte dog hårdnakket har hævdet, at det var ham, som blev tævet af hende.

Her til formiddag kom det så frem, at lejligheden bar tydelig præg af kamp. Samtlige blodstænk, som politiets teknikere har fundet, kan desuden kun henvises til manden. Det kom også frem, at han ved en episode blev tævet af hende med et mindre jernrør, at han havde bidemærker i armen fra hende og at han ved en tidligere lejlighed kort inden kvindens død havde været indlagt til observation på sygehuset, fordi hun havde tævet ham med et baseball-bat.

Begge var desuden påvirkede af alkohol. Carni Hanskjær-Hansen havde eksempelvis en promille på 2,1 og var desuden påvirket af beroligende medicin.

Holdt hende nede på kogeplade
Manden er tiltalt for både hærværk, groft overfald på kæresten - hvor han angiveligt skulle have holdt hende nede på en kogeplade, og for drab. Han nægter sig fortsat skyldig og hævder, at hun begik selvmord ved at springe ud fra svalegangen.

Sagen kører over seks dage. Hele 32 vidner er indkaldt i sagen, men det er alle vidner, som dog ikke ved selvsyn har set hændelsen på syvende sal. Anklageren kræver nu manden udvist fra Danmark.

1 af 2 Kvinden faldt fra svalegangen på syvende sal. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 I retten kom det frem, at manden blev banket med både jernrør og baseball-bat af kæresten. (Foto: Kenneth Meyer)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere