Bus og personbil i frontalulykke

Fører af personbil fastklemt efter sammenstød med bus. Hovedvej 15 mellem Herning og Ringkøbing afspærret

Ulykken skete ved Barde på Hovedvej 15 mellem Ringkøbing og Herning.
Ulykken skete ved Barde på Hovedvej 15 mellem Ringkøbing og Herning.

Føreren af en personbil sidder i øjeblikket fastklemt med det ene ben, efter en kollision mellem en bus og en personbil på Hovedvej 15 ved Barde øst for Videbæk.

Kollisionen skete klokken 08.10.

- Der var tale om en frontalulykke. Vi ved ikke hvor slemt, føreren af personbilen er kommet til skade, vi arbejder på højtryk ude på stedet, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen, til ekstrabladet.dk.

Trafikken er helt gået i stå på Hovedvej 15, hvor der er lukket i begge retninger omkring ulykkesstedet.

- Vi er i fuld gang med at omdirigere trafikken, og der går i hvert fald en halv time, før der igen kan passere biler forbi ulykkesstedet, siger Henrik Nielsen.

Ingen personer ud over føreren af personbilen kom noget til ved ulykken, hvis nøjagtige årsag, fortsat er ukendt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere