112 kimes ned af ukendt person

100 opkald fra den samme telefon til alarmcentralen i Hillerød spærrer for folk i nød

I løbet af den sidste uge er der blevet ringet over 100 gange fra den samme telefon til alarmcentralen i Hillerød, uden at nogen har bedt om hjælp. (Arkivfoto: Thomas Borberg)
I løbet af den sidste uge er der blevet ringet over 100 gange fra den samme telefon til alarmcentralen i Hillerød, uden at nogen har bedt om hjælp. (Arkivfoto: Thomas Borberg)

Alarmcentralen i Hillerød har inden for den sidste uge modtaget flere end 100 opkald fra samme telefon, uden at vedkommende har bedt om hjælp. Det oplyser Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

I baggrunden kan man høre en kvindestemme, men politiet formoder, at der er tale om børn, der har fået adgang til en mobiltelefon uden simkort.

Alarmcentralen kan se identifikationsnummeret, fra den der ringer, men hvis der for eksempel er tale om et taletidskort, så behøver der ikke være en person registreret sammen med nummeret.

- Det er forstyrrende for deres arbejde på alarmcentralen. En mobiltelefon uden simkort kan stadig ringe 112. Hvis man giver sin udrangerede mobiltelefon til børn, så er det derfor en god ide at tage batteriet ud, siger vicepolitikommissær Keld Olesen fra Hillerød Politistation.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere