75-årig eftersøgt med helikopter og hunde

En 75-årig mand med alzheimers forsvandt i går fra et plejehjem i Tebstrup ved Skanderborg. Politiet eftersøger ham her til morgen stadig med hunde


Vis stort kort

Den 75-årige, demente mand Kaj Emil Thomsen Nielsen forsvandt onsdag eftermiddag ved 14.30-tiden fra plejecentret Baunegården i Tebstrup syd for Skanderborg.

Resten af eftermiddaggen, aftenen og natten har Østjyllands Politi eftersøgt manden med hunde, og i tre timer onsdag aften deltog Søværnets Operative Kommando i eftersøgningen med en helikopter, der også brugte varmesøgende udstyr.

Det fortæller vagthavende ved Østjyllands Politi til ekstrabladet.dk.

- Vores hunde var færdige med at udnersøge boligområdet i Tebstrup her klokken 04, og de fortsætter med skove og marker her til morgen, siger vagthavende.

Kaj Emil Thomsen Nielsen var iført koksgrå overalls og en mørkeblå overjakke af mærket Kansas. Han beskrives som 178 centimeter høj, skaldet med en tynd hårkrans og almindelig til spinkel af bygning.

Den 75-årige mand lider af alzheimers og er flyttet til området for kun en måned siden, hvorfor han ikke er stedkendt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere