'Årgang 0'-far anholdt

Efter 17 dage på flugt fra politiet er den 29-årige 'Årgang 0'-far Martin Rohrberg blevet anholdt i et sommerhus-område, hvor han forsøgte at løbe fra politihundene

Martin Rohrberg slog sin ekskone og dennes veninde ned på Slagelse Station. (Privatfoto)
Martin Rohrberg slog sin ekskone og dennes veninde ned på Slagelse Station. (Privatfoto)

To til tre knytnæveslag. Sådan indledte den 29-årige Martin Rohrberg fra den populære dokumentarserie 'Årgang 0' fra TV2 for 17 dage siden sin flugt fra politiet. Martin Rohrberg, der var på udgang fra en afsoning i Jylland, slog ved højlys dag sin ekskone og dennes veninde ned på Slagelse Station i forbindelse med overdragelse af parrets børn.

Spottet i Brugsen
Siden har politiet ledt ihærdigt efter den unge mand, der er far til to, men allerede har adskillige voldsdomme på samvittigheden.

- Vi fik et tip fra folk, som havde set ham i Brugsen i et sommerhusområde, og det rykkede vi ud på, fortæller vicepolitikommissær Hugo Larsen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til ekstrabladet.dk.

Flygtede fra politihunde
Voldsmanden blev fundet i området omkring Drøsselbjerg ved Slagelse. I første omgang forsøgte han at flygte fra myndighederne, men da politiet slap politihundene løs, opgav han flugten.

- Han fik lige løbet en fodboldbanes penge, så opgav han, og resten foregik uden dramatik, lyder det.

Slut med det åbne fængsel
Martin Rohrberg har tilbragt natten i arresthuset og skal afhøres her til formiddag. Politiets jurister vurderer i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør, men formentligt vil flugtfangen og voldsmanden i første omgang blive ført tilbage til afsoning. Senere vil voldssagen mod ekskonen Christina Rohrberg og veninden så blive behandlet særskilt, hvilket formentligt vil give Rohrberg en tillægsstraf.

Martin Rohrberg skal dog ikke forvente at vende tilbage til de vante rammer i det åbne fængsel.

- Han har afsonet i et åbent fængsel, så nu kan han se frem til at skulle afsone i et arresthus i stedet, fortæller Hugo Larsen.

1 af 3 Sådan så Christina ud efter mødet med sin eksmand. (Privatfoto)
2 af 3 Christinas veninde Pia fik også Martin Rohrbergs knytnæve at føle.(Foto: Per Rasmussen)
3 af 3 Martin Rohrberg slog sin ekskone og dennes veninde ned på Slagelse Station. (Privatfoto)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere