76-årig omkommet i brand i Taastrup

76-årig mand omkommet i brand i boligblok i Taastrup

En person formodes omkommet ved branden i boligblokken i Øksen i Taastrup. (Foto: Kenneth Meyer)
En person formodes omkommet ved branden i boligblokken i Øksen i Taastrup. (Foto: Kenneth Meyer)

En 76-årig mand omkom i aften ved en brand i en boligblok i Øksen i Taastrup vest for København, oplyser Københavns Vestegns Politi til ekstrabladet.dk.

- Der er hørt en stemme fra den lejlighed på tredje sal, hvor branden opstod, og personen, der bor i lejligheden, er ikke kommet ud. Jeg kender ikke personens identitet, men folk fra opgangen har fortalt, at der mangler en beboer blandt de evakuerede, sagde vagtchef ved Københavns vestegns Politi, Kim Svennningsen tidligere på aftenen til ekstrabladet.dk.

Kort efter klokken 21 kunne han bekræfte, at en person er omkommet i branden.

- Det drejer sig om beboeren i den lejlighed, hvor branden opstod. Der er tale om en 76-årig mand, der boede alene. Han blev reddet ud af brandfolkene og forsøgt genoplivet, men han klarede den ikke. Vi ved endnu ikke hvordan branden opstod, og vi bliver først klar over de nærmere omstændigheder, når det brandtekniske personale har foretaget deres undersøgelser i morgen, siger Kim Svenningsen.

Ud over den omkomne har ingen lidt fysisk overlast ved branden.

Fire opgange blev evakueret under branden.

- Det er uvist, om de alle kan vende hjem i aften. Indsatslederen er nu ved at gennemgå ejendommen for at vurdere om de alle kan sove hjemme i nat eller om nogen må genhuses midlertidigt, siger Kim Svenningsen.

1 af 2 En af de evakuerede får sig en smøg, mens den øverste etage på hendes boligblok står i flammer. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 2 En person formodes omkommet ved branden i boligblokken i Øksen i Taastrup. (Foto: Kenneth Meyer)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere