Politiet passer geder

Efterlyser ejer til to geder

Lokalpolitiet i Karlslunde har fået en lidt anden type hittegods ind på stationen i form af to geder.

Søndag aften anmeldte en borger, at der i Freyas Kvarter i Greve stod to geder bundet til et gelænder.

Gederne var ikke øremærkede, konstaterede den udsendte politi-patrulje og efter at have foretaget nærmere afhøring i området, hvor ingen ville kendes ved gederne, tog ordensmagten affære.

Nu tager politiet sig af gederne et par dage og håber, at ejerne melder sig, står der i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere